Astronomisk beløb til tsunami-ofre

Overlevende fra flodbølgen venter i kø på at få udleveret en sæk med mad i en flygtningelejr i Indonesiens Aceh-provins. - Foto: AP
Overlevende fra flodbølgen venter i kø på at få udleveret en sæk med mad i en flygtningelejr i Indonesiens Aceh-provins. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Der er nu på verdensplan doneret næsten 40 milliarder kroner til genopbygning i de ramte lande omkring Det Indiske Ocean, skønner OCHA, FN's organisation for humanitær bistand, over for Politiken. Det historisk store beløb betyder, at der ifølge hjælpeorganisationerne kan gå op til ti år, før pengene til genopbygning er brugt. »Det giver nogle enestående muligheder for at lave et langsigtet arbejde. Dem, der overlevede, får forhåbentlig et bedre liv, end de havde før, og det er da helt fantastisk, at vi er i stand til det«, siger international chef i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl. Ingen planer om stop Med cirka fem millioner direkte berørte ofre er der omkring 8.000 kroner til genopbygning pr. offer. Til sammenligning modtager mange ulande under 200 kroner pr. indbygger om året i officiel udviklingsbistand. Alligevel har store danske organisationer som Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp ikke planer om umiddelbart at standse deres indsamlinger - som blandt andre den store britiske hjælpeorganisation Oxfam har. »Vi kan stadig godt bruge flere penge derude«, siger Peter Bo Larsen, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Kritik fra de små Mens de store stadig samler ind, kritiserer flere mindre hjælpeorganisationer nu, at de store har sat sig på opgaverne. Blandt andet gennem tv-indsamlingerne. Resultatet er, at det danske hjælpearbejde har mistet bredde, mener blandt andre Birgit Philipsen, generalsekretær i Adventistbevægelsens bistandsorganisation Adra: »Det har betydning for bredden af udviklingsarbejdet, den danske giverglæde og interesse, at der ikke sker en form for ensretning - at det hele ikke kun drejer sig om Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her