Syrien klar til at trække tropper ud af Libanon

Syriens præsident Bashar al-Assad er angiveligt klar til at trække tropper ud af Libanon. -Foto: AP
Syriens præsident Bashar al-Assad er angiveligt klar til at trække tropper ud af Libanon. -Foto: AP
Lyt til artiklen

Syriens præsident Bashar al-Assad vil 'snart' tage skridt i retning af at trække de syriske tropper ud af nabolandet Libanon. Det siger lederen af Den Arabiske Liga, Amr Moussa, efter et møde med Assad. »Under vores møde udtrykte præsident Assad mere end en gang sit ønske om at fortsætte implementeringen af Taif-aftalen og trække sig ud af Libanon i overensstemmelse med denne aftale«, sagde Moussa til AFP ifølge Ritzau efter mødet med Assad i den syriske hovedstad, Damaskus. Syrisk administration Taif-aftalen satte en stopper for borgerkrigen i Libanon i 1990 og satte reelt landet under syrisk administration. Ifølge aftalen skulle udenlandske besættelsesmagter trække sig ud. Det blev også specificeret, at Syrien og Libanon skulle forenes om en tidsplan for en fuldstændig syrisk tilbagetrækning. Det er ikke sket. Siden drabet på den tidligere libanesiske premierminister Rafik Hariri i sidste uge, som Syrien fra flere sider beskyldes for at være involveret i, er den syriske regering kommet under massivt pres for at trække sine omtrent 14.000 tilbageværende soldater ud af Libanon. Det står ikke ikke klart, om tilbagetrækningen vil omfatte samtlige syriske soldater i landet. »Taif-aftalen og en tilbagetrækning er en del af den syriske regerings politik. Der vil blive taget skridt i denne retning snart«, siger Amr Moussa. Internationalt pres Han nævnte ikke det enorme internationale pres, der ligger på Syrien. Det kom endnu en gang tydeligt til udtryk, da USA's præsident George W. Bush under sit besøg i Bruxelles understregede, at Syrien nu må gøre en ende på sin besættelse af Libanon.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her