En 70-årig tysk mand døde i dag af rabies på et hospital i Hannoversch Münden. Manden havde fået indopereret en nyre fra en organdonor, der åbenbart blev inficeret med hundegalskab på en ferie i Indien. Manden er det andet dødsoffer i den første sag om rabiessmitte i forbindelse med organtransplantation i Tyskland. Lørdag døde en ung kvinde, der havde fået en lunge af den smittede organdonor. Seks har modtaget organer fra donoren I alt fik seks patienter organer fra den kvindelige donor, der i december fik hjertestop på et tysk sygehus, hvor lægerne ikke opdagede symptomer på rabies, inden hendes lunge, nyrer, bugspytkirtel og lever blev udbudt til transplantation. En af patienterne er i livsfare, mens de tre andre patienter er under medicinsk behandling for at forhindre, at sygdommen bryder ud. Hvert år dør op imod 50.000 mennesker verden over af rabies, men med kun to tilfælde de seneste 10 år anses sygdommen som yderst sjælden i Tyskland. Når først hundegalskaben er brudt ud, er sygdommen uhelbredelig, og patienterne dør som regel efter en uges tid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























