Iranere, som ser fjernsyn her til morgen, bliver mødt med live-billeder af sorgfyldte mennesker med brækkede lemmer og blodige forbindinger. Nogle er filmet ved siden af deres ødelagte huse og beder om hjælp til at redde familiemedlemmer, der er fanget under ruinerne. Ulykkerne skyldes endnu et kraftigt jordskælv, som her til morgen ramte det sydlige Iran. Op mod 500 døde Dødstallet er stadig meget usikkert, men britiske BBC melder om, at op mod 500 er døde og 1.000 såret. »Vi kan ikke sige, at det er det endelige tal, da flere landbyer er blevet ødelagt, og vi har ikke adgang til dem«, siger Ali Sharifi, leder af universitetshospitalet i byen Kerman ifølge Ritzau. Kritik af præstestyrets indsats Skælvet til morgen er sket i samme region, hvor et jordskælv i december 2003 dræbte 26.000 mennesker og lagde den historiske by Bam i ruiner. Allerede dengang var kritikken af præstestyret massiv. Ikke på grund af selve jordskælvet, men for ikke at sikre folks huse, så de kan modstå jordskælv, og for ikke at sørge for anlægge ordentlige veje, så nødhjælpen kan komme frem. Det er let at forestille sig, at reformvenlige kræfter vil rejse samme kritik efter jordskælvet i dag. Fordi landet har været ramt af store jordskælv med mange dræbte i 1990, 1997, 2002 og så som nævnt i 2003. Men også fordi der er en latent modvilje mod præstestyret i landet, hvor mange lever under fattigdomsgrænsen, og hvor arbejdsløsheden er tårnhøj. Lidt mildere end i Bam Ifølge den statslige tv-station var jordskælvets epicenter nord for Kerman, hvor der bor lidt under en halv million mennesker. Skælvet er blevet målt til 6,4 på Richter-skalaen. Jordskælvet i Bam blev registreret til 6,7. Iran ligger geologisk sådan, at der ofte er jordskælv dog i meget mindre målestok. Man siger, at landet i gennemsnit hver dag rammes af et lille jordskælv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























