Australiens regering har besluttet at sende ekstra 450 soldater til Irak, hvor de skal yde støtte til japanske ingeniører, der hjælper med at genopbygge landet, siger premierminister John Howard. Soldaterne kommer fra hæren, og skal samtidig hjælpe med at træne irakiske soldater. Britisk anmodning Howard indrømmer, at store dele af den australske befolkning er modstandere af beslutningen, og han siger, at der er en risiko for at soldaterne vil blive angrebet, og at man vil lide tab. Det er den britiske regering, der har bedt Australien om at sende flere soldater, efter at Holland tidligere besluttede at trække de soldater hjem, der stod for japanernes sikkerhed i landet. Australien, der deltog aktivt i USA's invasion af Irak i marts 2003, har i forvejen 950 soldater i Irak og nabolandet Kuwait.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























