»Det er den smukkeste dag i mit liv. Jeg har aldrig været gladere ... I dag vender retfærdigheden tilbage til folket«. Den 23-årige kurdiske lærer Abdul Hamid fra Kirkuk var en ud af hundredtusinder af irakere, der jublede over det valgresultat, der netop var blevet offentliggjort af den irakiske valgkommission. Sejr til kurdere og shiamuslimer Valget blev en knusende sejr for Iraks to store undertrykte befolkningsgrupper, shiamuslimerne og kurderne. Og med en deltagelse på 58 procent blev fremmødet højere, end de fleste ventede inden valget. Men at der også var tabere og lang vej frem til et forenet Irak, fremgik af nyhedsbureauet Reuters, der talte både med Abdul Hamid og andre beboere i oliebyen Kirkuk, der er en af Iraks mest etnisk sammensatte byer. »Vi afviser resultatet. Vi har allerede informeret valgkommissionen om vores protest over de uregelmæssigheder, kurderne skabte i Kirkuk«, sagde den turkmenske politiker Farouq Abdullah. Valgkommissionen har givet en klagefrist på tre dage. Og sunnimuslimen Khalaf al-Hadithy sagde, at valgkommissionen »konspirerede med de kurdiske partier for at marginalisere araberne i Kirkuk«. Samlingsregering Valget kan dermed langtfra bilægge de indre stridigheder med et trylleslag. Det fremgik også af de første, forsigtige meldinger fra politikerne, efter at valgresultatet var blevet offentliggjort. Adskillige politikere fra de vindende partier talte om nødvendigheden af at lave en koalitionsregering, der kan samle alle irakere - også sunnierne. Den store vinder i valget var den mest religiøst orienterede shiamuslimske liste, Den Forende Irakiske Alliance. Med mere end 48 procent af stemmerne blev det en knusende sejr for samlingslisten, der tæller en stribe forskellige partier, herunder de to største shiamuslimske. Og med yderligere næsten 26 procent af stemmerne til den største kurdiske blok vil de to grupper kunne dominere irakisk politik. Tilsammen har de langt mere end de to tredjedele af parlamentet, der giver retten til at udnævne præsident og regering og skrive en ny forfatning. Bekymring i USA Den store taber i valget blev ministerpræsident Ayad Allawi, hvis verdsligt orienterede shiamuslimske liste kun fik 14 procent af stemmerne. Valgsejren til de religiøse shiapartier synes at bekymre USA, der ikke ønsker et religiøst styre i Irak. USA´s præsident George W. Bush har endnu ikke kommenteret resultatet. Associated Press skriver, at USA tværtimod er begyndt at lægge pres på de shiamuslimske politikere for at høre, hvor tæt de føler sig på Iran. Nyhedsbureauet citerer en unavngiven politiker for, at USA direkte har spurgt ham, hvordan han ville reagere ved et amerikansk angreb på Iran. En kommentar var der derimod fra Danmarks udenrigsminister, Per Stig Møller (K). Han nøjedes dog med at rose den høje valgdeltagelse. »Valget viste, at det irakiske folk modigt valgte demokratiet frem for at lade sig skræmme væk fra stemmeurnerne, som terroristerne bestræbte sig på. Derfor er der grund til at ønske irakerne tillykke«, siger udenrigsministeren i en pressemeddelelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























