Bosætterne i Gaza kan formentlig fortsætte med at kalde sig bosætterne, selv om de bliver tvangs-evakueret fra Gaza som en del af Ariel Sharons tilbagetrækningsplan. De vil nemlig frit kunne flytte ind i de nuværende bosættelser på Vestbredden, siger den israelske boligminister Isaac Herzog i dag til Reuters. En udvidelse af nuværende bosættelser er ellers i direkte strid med den såkaldte 'Køreplan for fred', som israelerne og palæstinenserne indgik i 2003. Gammel plan Flytter bosætterne frivilligt ud af Gaza vil de modtage en kompensation af den israelske stat, og den kan de eksempelvis bruge til at få et hus i Gush Etzion-bosættelsen på Vestbredden. »Jeg kan ikke forhindre en person, som ønsker at bruge sin kompensation til at købe et hus i Gush Etzion, i at gøre det. Det har han ret til«, siger Herzog. Han henholder sig til at planen om at udvide Gush Etzion med bosættelsen Gvaot er lavet langt tid før 'Køreplanen' blev vedtaget, og at man slet ikke har besluttet at bygge den endnu. »Jeg vil gennemgå muligheden og selvfølgelig have de politiske konsekvenser og nødvendigheder i baghovedet«, siger Herzog. Palæstinenserne bakkes op af USA Den palæstinensiske premierminister Ahmed Qurie er oprørte over, at Israel tilsyneladende vil ignorere 'Køreplanen'. »Israel smider sand i vores øjne, når de fortsætter bosættelsesprocessen på Vestbredden,« siger han. Og palæstinenserne ser overraskende ud til at blive bakket op af amerikanskerne i denne her sag. »Vi er bekymrede over en hver udvidelse eller bygning af nye bosættelser på Vestbredden, fordi køreplanen kræver en standsning af bosætter-aktiviteter, og vil derfor se nærmere på det her«, siger en amerikansk embedsmand. Bosættelser deler palæstinensisk stat op Israel har igennem årtier udvidet bosættelserne på Vestbredden, så der i dag bor 230.000 israelere på palæstinensisk territorie. Gush Etzion-bosættelsen, der ligger 20 km syd for Jerusalem, regnes af premierminister Sharon som strategisk vigtig og er en af de bosættelser, som israelerne håber at bevare. Jo mere israelerne udbygger bosættelserne, desto dårligere ser palæstinenserne deres chancer for at få en sammenhængende stat på Vestbredden. Nye checkpoints deler vandene Af samme grund er de palæstinensiske myndigheder ikke glade for Israels planer om at lave højteknologiske checkpoints langs det såkaldte sikkerhedshegn. Hegnet - som visse steder er en egentlig mur - omkrandser efterhånden hele Vestbredden, og skære mange steder ind i palæstinensiske områder. De nye checkpoints skal ersatte de nuværende og vil i følge israelerne lette palæstinensernes hverdag og øge bevægelsesfriheden. Drab på uafhængighedshåb Men den palæstinensiske talsmand Saeb Erekat frygter, at de nye checkpoints vil fremme sikkerhedshegnet som en permanent grænse mellem Israel og Palæstina. »Det vil dræbe palæstinensernes håb og stræben efter selvstændighed«, siger han til Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























