En eksplosion er i morges blevet registreret i nærheden af den iranske by Dailam i det sydvestlige Iran. I det område ligger et nybygget atomkraftværk - Irans eneste. Teorier om eksplosion Årsagen til eksplosionen er omgærdet med mystik. Iransk tv rapporterede i første omgang, at et ukendt fly havde affyret et missil i ørkenområdet, men den udlægning er siden blevet modsagt af andre kilder i regionen. Sidst på eftermiddagen skrev flere internationale nyhedsbureauer med iranske embedsfolk som kilder, at eksplosionen ikke skyldtes en fjendtlig handling, men snarere en tabt benzintank fra et fly. Det iranske stats-tv kunne ellers citere vidner, der hævdede, at et missil var blevet affyret fra et ukendt fly 20 kilometer fra Dailam. Dæmningsbyggeri Men den seneste forklaring går på, at eksplosionen fandt sted i forbindelse med et byggeri af en dæmning, forlyder det fra en højtstående iransk sikkerhedskilde. »Eksplosionen i Dailam-provinsen skete under byggeriet af en dæmning«, siger Ali Agha Mohammadi, medlem af det øverste nationale sikkerhedsråd, til det iranske nyhedsbureau ISNA og citeret af det britiske nyhedsbureau Reuters. International interesse Historien fik hurtigt en international overbygning. Officielle amerikanske kilder sagde, at de ingen information havde om eksplosionen, og militærkilder i Israel var kvikke til at slå fast, at Israel ikke var indblandet. USA har i den seneste tid været i verbal offensiv over for Irans atomprogram. Og tidligere i dag har Israels udenrigsminister, Silvan Shalom, sagt, at Iran kun er seks måneder fra at have viden nok til at kunne fremstille en atombombe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























