På Sydamerikas spids smelter isen

- Foto: BBC
- Foto: BBC
Lyt til artiklen

Uppsala-gletsjeren i Sydamerika trækker sig tilbage, fordi temperaturen stiger, og netop Sydamerikas sydspids er blandt de områder i verden, hvor temperaturen stiger allerhurtigst. Det samme gælder andre kolde egne som Sibirien, Antarktis og Alaska. Kobling til forurening Forandringen af Uppsala-gletsjeren ses tydeligt på fotos af gletsjeren fra 1928 og 2004. Flertallet af klimaforskere i verden mener, at verdens varmere tilstand allerede nu kan kobles direkte til menneskers udledning af drivhusgasser. Andre argumenterer for, at det har mest med ændringer i geologi at gøre. »Vi kan ikke vide helt sikkert, hvad der får Uppsala-gletsjeren til at smelte. Men det ligger på linje med beregningerne af den globale opvarmning. Og jeg mener, at der er en sammenhæng«, siger glaciolog David Vaughan fra det statslige forskningsinstitut British Antarctic Survey i Storbritannien. Vandet stiger i Danmark I denne uge trådte Kyotoprotokollen i kraft. Det er en international aftale, der forpligter en række industrialiserede lande til at skære i deres reduktion af drivhusgasser. USA er ikke med. Smeltevandet fra isen ender i havet, og det gør den vigende gletsjer til en del af et globalt problem. »Uppsala-gletsjeren bidrager til, at verdens have stiger«, siger David Vaughan. Så når isen smelter i Sydamerika, stiger vandet også i Danmark. Det er mange danske bygninger ikke konstrueret til, og derfor risikerer mange bygninger nær kysten i Danmark at skulle have nyt fundament - de sejler simpelthen oven på grundvandsspejlet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her