Mindst 43 personer har mistet livet, efter en dæmning er brudt sammen som følge af voldsomme regnskyl i det sydlige Pakistan. Adskillige landsbyer og dele af en by skal være blevet oversvømmet, da Shadikor-dæmningen nær kystbyen Pasni omkring 650 km fra provinshovedstaden Quetta. Hundredvis gjort hjemløse De lokale myndigheder siger, at mange er blevet kvæstet efter sammenbruddet, og over 400 personer savnes. Desuden er hundredvis blevet hjemløse i Baluchistan-provinsen. Ifølge en lokal minister boede 700 personer i de landsbyer, der nu i realiteten er fjernet fra landkortet. Myndighederne har udkommanderet hæren til redningsarbejdet. Mere end 1.200 personer er blevet evakueret fra området af soldaterne. Vejbroer skyllet væk Adskillige vejbroer på hovedvejen mellem de største byer i den sydlige del af landet er blevet skyllet væk, skriver nyhedsbureauerne. Pakistan er de seneste par uger blevet ramt voldsomt uvejr, og mindst et tocifret antal personer har mistet livet. Det værste uvejr i syv år Kraftige regnskyl og snefald har udløst mudderskred og laviner, og trafikforholdene i flere provinser er helt håbløse. En pakistansk meteorolog siger til det amerikanske nyhedsbureau AP, at nogle dele af landet har oplevet det værste uvejr i syv år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























