USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, deltager alligevel i den årlige internationale sikkerhedskonference i München, der starter i dag, og som han i første omgang havde meldt afbud til. Demostranter mod Rumsfeld Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa ankommer Rumsfeld i aften til München og forlader byen igen lørdag middag, hvor venstrefløjsaktivister har bebudet en moddemonstration og 4.000 politibetjente er udkommanderet. Rumsfeld har åbenbart skiftet mening, efter at den tyske rigsadvokat i går afviste en amerikansk menneskerettighedsorganisations og tyske advokaters politianmeldelse mod forsvarsministeren og en række andre amerikanske regeringsmedlemmer og officerer for krigsforbrydelser og overgreb på irakiske fanger i Bagdads Abu Ghraib-fængsel.
Rumsfeld deltager alligevel i tysk sikkerhedskonference
Lyt til artiklen