Den 42-årige Kim Poulsen fra Aalborg er blevet idømt 16 års fængsel for drabet på den 32-årig norske kvinde Gunn Merete Lode i byen Bryne nær Stavanger 26. august 2001. Gunn Merete Lode blev dræbt af flere knivstik i maven og i halsen. Danskeren har ved Jæren tingrett i det sydvestlige Norge nægtet sig skyldig i drabet. Men han har erkendt, at han var på drabsstedet. Dna-spor På drabstidspunktet boede Kim Poulsen i Bryne i forbindelse med et arbejde, og den dræbte blev fundet blot et par hundrede meter fra hans bolig. Politiet fandt dna-spor fra danskeren på Gunn Merete Lodes læber og under en af hendes fingernegle efter drabet. Var på gerningsstedet Politiet indhentede prøver fra 1.200 personer i lokalmiljøet, men det lykkedes ikke at koble nogen til knivdrabet. Først tre år senere, da Kim Poulsen blev sigtet i en dansk voldtægtssag, dukkede hans navn op hos det norske politi. Nu fandt man via Interpol ud af, at mandens dna-profil matchede de dna-spor, der var fundet på Gunn Merete Lode, og i april sidste år blev han anholdt for drabet. Ungt hovedvidne I retten har Poulsen hævdet, at han fandt den 32-årige norske kvinde liggende på vejen. Han har indrømmet at have taget på kvinden, men forklarede, at hun var i live, da han var i kontakt med hende. En 20-årig mand var anklagemyndighedens stærkeste kort i sagen udover dna-beviset. Vidnet forklarede i retten, at han så kvindens drabsmand på kort afstand, da hun fortvivlet bad ham om hjælp. Skræmt Manden, som var 17 år i 2001, løb skræmt væk fra gerningsstedet, men sagde, at han så gerningsmanden stå over den norske kvinde, idet hun sank sammen. I retten udpegede vidnet Kim Poulsen som gerningsmanden. Henvendelse til familien Den 42-årige nordjyde tog tidligere ordet under retssagen og gav udtryk for sin medfølelse over for kvindens forældre. »Det gør mig ondt den dybt tragiske ulykke, som har ramt familien. Men dersom jeg bliver dømt, går Gunn Meretes drabsmand fri«, lød det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























