Pinsemissionsk præst frikendt for homo-hetz

Lyt til artiklen

Mange svenskeres opmærksomhed var i formiddags rettet mod landsretten i Göta. Her skulle der falde dom over den 63-årige pinsemissionske præst Åke Green. Han var sidste år blevet dømt til en måneds fængsel ved byretten i Kalmar for at have talt nedsættende om blandt andet homoseksuelle. Åke Green havde ved en prædiken på Öland i sommeren 2003 sagt, at 'seksuelle abnormiteter er en cancersvulst for samfundet'. Desuden havde han draget paralleller mellem homoseksualitet og pædofili og påstået, at homoseksuelle oftere voldtog børn og dyr. 30 dages fængsel Denne tolkning af Bibelen medførte en anklage for hetz mod en folkegruppe. Byretten i Kalmar dømte ham til 30 dages fængsel, hvilket medførte stor debat i Sverige om, hvordan ytringsfriheden skal tolkes. Både pinsepræsten Åke Green og anklageren ankede dommen. Åke Green ønskede sig helt frifundet, mens anklageren ønskede en hårdere straf. Ikke strafbare udtalelser Sagen endte i byretten. Og her blev pinsepræsten til formiddag frikendt helt med henvisning til religions- og ytringsfriheden. Byretten fandt, at der kan stilles spørgsmålstegn ved Greens ordvalg, men at de ikke er strafbare. På trods af frifindelsen er det ikke sikkert, at sagen om Paster Green er forbi. Anklageren har nemlig sendt sagen videre til rigsanklageren, der skal vurdere, om sagen skal for Højesteret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her