Politiet i USA har anholdt en mand, der forsøgte at lokke 32 mænd og kvinder til at begå selvmord på Valentines-dag mandag. Den arbejdsløse 26-årige mand Gerald Krien blev anholdt i onsdags, efter at politiet havde fået et tip fra en canadisk kvinde, der selv havde planlagt at tage sit eget liv, men som fortrød, da hun hørte, at en af deltagerne ville dræbe sine to børn, før hun dræbte sig selv. Brugte hjemmeside For at samle en gruppe anvendte Krien en hjemmeside for mennesker, der gik med selvmordstanker. Han organiserede et møde i den lille by Klamath Fall, hvor de 32 personer skulle mødes 14. februar. »Myndighederne forsøger at identificere og kontakte potentielle deltagere i masseselvmordet, for at sikre sig, at de har det godt«, sagde politimanden Chris Montenaro fra Klamath Fall. »De findes i USA og Canada. Vi har fået oplyst, at 32 er indblandet, men det er ikke lykkedes for os at få antallet bekræftet«, sagde Montenaro. Han ville ikke sige, hvordan gruppen ville begå selvmord, men der er ingen tegn på, at personerne har et religiøst motiv. Krien er fængslet sigtet for opfordring til drab. Amerikansk sekt gennemførte masseselvmord I marts 1997 gennemførte den amerikansk sekt Himmelporten et masseselvmord i en luksusvilla uden for San Diego i Californien. 21 kvinder og 18 mænd døde, da de drak en giftig cocktail. Sekten havde indgået en bizar selvmordspagt for at komme med i en UFO, som de mente fulgte efter kometen Hale Bopp. De troede, at den lysstærke komet var et tegn til dem om at forlade deres jordiske kroppe for at overgå til en eksistens på et højere plan. Den værste selvmordsaktion verden har set var i 1978, da 912 tilhængere af den amerikanske prædikant Jim Jones tog deres liv i Guyana i Sydamerika.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























