Gaslæk dræber 18 i Spanien

Lyt til artiklen

18 deltagere i en fødselsdagsfest i Spanien er fundet omkommet, formentlig som følge af en gaslæk, skriver flere nyhedsbureauer. De 18 personer havde lejet gæstehuset Sant Cristofol i landsbyen La Todolella, der ligger i et bjergområde 300 km øst for Madrid. I alt omkring 50 lokale deltog i festen lørdag, mens de 18 personer i alderen 18-40 skulle overnatte på gæstehuset. Gasinhalering En talsmand for regeringen i regionen siger, at årsagen til tragedien 'formentlig er en gaslæk eller gasinhalering'. Myndighederne er på vej til den fjerntliggende landsby. Politiet har afspærret skovvejen op til gæstehuset, som for det meste benyttes af turister som udgangspunkt for vandre- eller mountainbiketure i bjergene. Psykologer og hjælpearbejdere er ankommet til landsbyen for at tage sig af de omkring 140 indbyggere i La Todolella.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her