Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton er blevet udnævnt til særlig FN-udsending, som skal sikre genopbygningen efter flodbølgerne i Sydasien i slutningen af december. Det oplyser diplomater fra FN. Fred Eckhard, talsmand for FN's generalsekretær, Kofi Annan, siger, at en officiel erklæring om posten vil blive fremsat senere på dagen. Clinton deltager i øjeblikket i indsamlingen af pengemidler til ofrene for tsunamien den 26. december i fjor, der kostede næsten 300.000 mennesker livet i Indonesien, Sri Lanka, Indien, Thailand og andre steder rundt om Det Indiske Ocean. Millioner er hjemløse efter katastrofen.
Clinton bliver tsunami-udsending for FN
Lyt til artiklen