Krigen i Darfur breder sig til FN

Sent mandag modtog FN s Sikkerhedsråd to rapporter om situationen i Sudan, og formentlig allerede i denne uge kommer der en mere. Sammenfaldet og sammenfiltringen af forskellige konflikter i Sudan giver diplomatisk hovedbrud i Sikkerhedsrådet og den første store udfordring for Danmark, der indtrådte i Sikkerhedsrådet ved årsskiftet. Der er blandt andet lagt op til et hårdt opgør mellem USA og de europæiske lande, der støtter den Internationale Straffedomstol, ICC. Systematiske forbrydelser En af mandagens to rapporter er en grundig gennemgang af situationen i den vestlige Darfurregion, hvor FN s undersøgelseskommission i modsætning til en tidligere klar melding fra USA konkluderer, at der ikke er belæg for at tale om folkedrab. Ifølge rapporten må mange af de værste angreb i Darfur »højst sandsynligt vurderes som krigsforbrydelser og på grund af det systematiske og udbredte mønster for mange af forbrydelserne, vil det også være forbrydelser mod menneskeheden«. Rapporten holder dog muligheden åben for, at en domstol kan drage den mere vidtrækkende konklusion, at der har været tale om folkedrab. Behandling kan forsinkes Rapporten fra undersøgelseskommissionen kommer til gengæld med en uventet klar opfordring til, at det bliver den nyoprettede domstol ICC, der tager sig af retsopgøret for Darfur. Men det har USA på forhånd afvist, og striden om den detalje kan forsinke hele Sikkerhedsrådets behandling af den komplekse situation i Sudan. Den amerikanske regering er generelt imod ICC på grund af frygt for, at den i andre af verdens konflikter kan bruges til at retsforfølge amerikanske soldater og politisk ansvarlige, for eksempel for krigsforbrydelser begået i Irak. Derfor har USA foreslået, at Sikkerhedsrådet laver en særdomstol for Darfur, for eksempel ved at bruge faciliteter ved den allerede eksisterende krigsforbryderdomstol for Rwanda. Rapport skal sikre fred Den anden rapport mandag er det direkte oplæg til, at Sikkerhedsrådet kan vedtage en resolution med mandat til en allerede lovet 10.000 mand stor FN-styrke. Den skal sikre den fredsaftale, der for nylig blev indgået i krigen mellem nord og syd i Sudan. Mandatet til den fredsbevarende styrke skal sikres med en FN-resolution, og hovedbruddet i Sikkerhedsrådet går ud på, hvordan man på én gang får forholdt sig til både den nødvendige fredsstyrke, det kontroversielle retsopgør i Darfur og endelig et måske lige så politisk svært forsøg på at fremme freden i Darfur. Der er ikke noget teknisk krav om, at alle situationer bliver dækket ved én resolution, men trods alle de politiske stridspunkter er landene tilsyneladende enige om, at det kan sende uheldige signaler at skille tingene ad. Det vil være svært at sende en fredsstyrke til én del af landet, uden at man samtidig forholder sig til, at en af fredsaftalens parter er aktiv i den krig, der stadig raser i en anden del af landet. Og uden at man får taget hul på at retsforfølge de ansvarlige for krigsforbrydelser i Darfur. Fortroligt bilag I et fortroligt bilag til mandagens rapport fra undersøgelseskommissionen for Darfur er allerede listet navne på nogle af dem, der kunne tænkes at skulle stilles for retten. På tværs af den svære og ideologiske diskussion om, hvilken domstol der skal stå for retsopgøret, lurer en anden ideologisk strid, hvor især Kina og Rusland modsætter sig de vestlige landes ønske om at bruge sanktioner for at fremme freden i Darfur. Ifølge Politikens kilder i New York sidder amerikanske diplomater i disse dage og skriver på et udkast til en FN-resolution, der kan rumme det hele på én gang. Men det regnes ikke som usandsynligt, at man alligevel bliver nødt til at splitte det ud på to resolutioner. Hvis mandatet til den fredsbevarende styrke bliver besluttet i februar, er soldaterne formentlig først på plads til april, og det er allerede sent nok i forhold til den skrøbelige fred mellem nord og syd.