Terroraktioner rettet mod franskmænd og udlændinge i Frankrig. Det var planen for tre militante muslimske franskmænd, som blev fanget og tilbageholdt under en aktion af fransk antiterrorkorps (DST) tidligere på ugen. Det oplyser den offentlige anklager i Paris. Ifølge den franske efterretningstjeneste, menes de tre mænd at være en del af et irakisk terrornetværk, den såkaldte »irakiske forbindelse«, som hverver franske muslimer til at kæmpe mod de amerikanskledede styrker i Irak. Netværk er optrevlet De tre mænd var ud af en gruppe på 11 personer, som blev anholdt under forskellige aktioner i det nordlige Paris i løbet af ugen. Officielle kilder udtaler til Reuters, at netværket nu er optrevlet. De franske myndigheder kom på sporet af netværket, efter at tre muslimske franskmænd blev dræbt under kampe og selvmordsaktioner mod amerikanske tropper i Irak i fjor. De tre dræbte kom alle fra det kvarter i Paris, hvor anti-terrorkorpset slog til i ugens løb. Anti-terroreksperter frygter, at Irak vil blive et nyt Afghanistan, som vil tiltrække militante islamister, som vil starte voldelige opstande når de vender tilbage til deres hjemlande. Resten af de anholdte fra ugens anti-terroraktion blev løsladt, skriver AP.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























