Krigen øger USA's underskud

For ganske nylig fik præsident George W. Bush en særbevilling på over 140 milliarder kroner for at kunne betale for krigene i Afghanistan og Irak. Nu beder han om 460 milliarder mere, hvilket bringer den samlede regning for alene de snart to års krig i Irak op på halvdelen af, hvad hele Vietnamkrigen kostede i nutidspenge. Det Hvide Hus erkender samtidig, at budgetunderskuddet igen i 2005 vil sætte en ny rekord på forventet 2.500 milliarder kroner. Krig fører til ekstraudgifter Præsidentens kontor insisterer dog på, at Bush stadig vil kunne indfri løftet om at have halveret sidste års underskud, når hans præsidentperiode udløber om fire år. Men der var meget forskellige tolkninger af, hvor alvorlige ekstraudgifterne til krigen vil være for den trængte amerikanske økonomi. De amerikanske militæroperationer i Irak koster i øjeblikket rundt regnet en milliard dollar (5,7 milliarder kroner) om ugen, og demokratiske politikere har længe kritiseret Bushregeringen for ikke at tage krigens omkostninger med i de økonomiske fremtidsudsigter. I 2003 var regningen 450 milliarder kroner, i 2004 var den 500, og med den seneste justering er der lagt op til en udgift i år på 600 milliarder. Svære forudsigelser Selv om der nu bliver sat tal på, hvor meget der formentlig skal bruges i 2005, er udgiften til krig stadig ikke skrevet ind i Det Hvide Hus' økonomiske prognoser for 2006 og fremover. Den nyeste anmodning om 460 milliarder mere var heller ikke med, da Kongressens budgetkontor offentliggjorde sine seneste forudsigelser for de næste 10 år i amerikansk økonomi. Men budgetkontorets fremskrivninger tyder på, at hvis ellers udgifterne til krigen mod terror flader ud fra 2007, kan det i højere grad blive nogle af præsidentens indenrigspolitiske initiativer, der får budgetunderskuddet til at blive ved med at vokse. Forudsigelserne for amerikansk økonomi er i det hele taget i øjeblikket præget af meget forskellige vurderinger af, hvad der er den rigtige kur og hvor krisen egentlig er værst. For eksempel holder Bush fast i, at den økonomiske bund om nogle år kan gå ud af det offentlige pensionssystem, hvis ikke man meget hurtigt gennemfører en omlægning, der ifølge kritikere er en delvis privatisering. Demokratiske politikere afviser derimod, at der er alvorlige problemer med det nuværende pensionssystem. Demokraterne peger i stedet på, at Bushs planer om at gøre de midlertidige skattelettelser til de mest velhavende amerikanere permanente vil koste staten dyrt. Svære beslutninger forude Det amerikanske handelsunderskud med udlandet satte i november ny rekord med 342 milliarder kroner. Efter offentliggørelsen af de nye tal natten til onsdag sagde et demokratisk medlem af budgetkomitéen i Repræsentanternes Hus, John Spratt, at selv om »republikanerne har kontrollen i Repræsentanternes Hus, Senatet og Det Hvide Hus, kan de ikke kontrollere statsbudgettet, og de kan ikke løbe fra ansvaret for dets elendige forfatning«. Men finansavisen Wall Street Journal undlod i modsætning til alle andre amerikanske medier helt at bringe de nye tal fra Kongressen som klassisk nyhed i sin tirsdagsudgave. I stedet var der en lille tolkning under overskriften »Alt De behøver at vide«, hvor avisen forklarede, at læserne bare skulle bladre forbi konkurrenternes skræmmehistorier om nationens økonomi, også selv om udgifterne til krigen er en stor ubekendt. I stedet skulle de dvæle ved en lille graf, der viser, at underskuddet takket være den økonomiske vækst i løbet af de næste år vil svinde fra at udgøre 3,6 procent af bruttonationalproduktet i 2004 til bare 0,5 procent i 2011. Forskeren Brian Riedl fra den konservative tænketank Heritage Foundation medgiver dog over for nyhedsbureauet Reuters, at der skal justeringer til. »Jo dyrere krigen i Irak bliver, jo flere svære beslutninger skal der træffes andre steder i statens budget«, siger han.