Israel bygger nye hegn - truer våbenhvile

Lyt til artiklen

Israel har genoptaget opførelsen af en af de mest kontroversielle strækninger af muren på Vestbredden. Israels justitsminister godkendte opførelsen af det fire kilometer lange stykke mur langs en ny rute i nærheden af den store israelske bebyggelse Ariel, efter at indbyggere i den nærliggende palæstinensiske by Salfit havde anlagt sag ved en domstol om ekspropriation. »Hvordan skal vi overbevise vort folk og vore grupper om, at vi forsøger at sætte en stopper for den israelske besættelse, samtidig med at Israel erobrer nyt land«, sagde den palæstinensiske minister Saeb Erekat. »Dette vil få en negativ indflydelse på vores indsats for at nå en våbenhvile«. Fredsdrøftelser er afsluttet Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har afsluttet en uges drøftelser om våbenhvile med militante grupper i Gaza uden at have indgået nogen formel aftale, men der var blevet dæmmet betydeligt op for volden i området. »Vi er nået til enighed på en lang rækker punkter, og jeg håber, at vi når en endelig aftale meget snart«, sagde Abbas. Israel har opført cirka en tredjedel af den planlagte 600 kilometer lange mur, som ifølge israelerne er nødvendig for at forhindre selvmordsbombere i at angribe israelske bebyggelse. Den Internationale Domstol har erklæret, at opførelsen af denne betonmur med elektroniske ståltrådshegn på besat territorium er ulovlig. Palæstinenserne kalder projektet ulovlig tilegnelse af jord, der sigter mod at nægte palæstinenserne en levedygtig stat. Mur står på besat territorium En israelsk domstol beordrede opførelsen af muren rundt om Ariel-enklaven indstillet i juni sidste år, efter at sagen var blevet anlagt, og bad siden parterne om at løse problemet via forhandling. Dernæst blev der foretaget ændringer af murens udstrækning - en af de mest omdiskuterede, fordi den går langt ind over besat territorium - selv om borgmesteren i Salfit i går nægtede at indgå nogen som helst aftale med de israelske myndigheder. En talsmand for den militante palæstinensiske gruppe Hamas fordømte muren, men sagde dog ikke, at genoptagelsen af byggeriet kunne afbryde våbenhvilen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her