Californiens fængselsvæsen har henrettet den tredobbelte drabsmand Donald Beardslee ved den første henrettelse i delstaten i tre år. Timer efter at guvernør Arnold Schwarzenegger afviste en benådningsappel og henviste til Beardslee's 'grumme og meningsløse drab', gav fængselsinspektøren i San Quentin-statsfængslet nord for San Francisco midnat lokal tid ordre til, at henrettelsen skulle sættes i værk. Blev spændt fast til et bord Fem fængselsbetjente spændte Beardslee til et bord og gav ham dødelige indsprøjtninger med tre forskellige kemikalier, bl.a. kaliumklorid, der forårsagede hjertestop. Efter at Beardslee havde været livløs i flere minutter, blev der afleveret en seddel ud gennem et hul i dødskammeret, og fangen blev erklæret død. Var prøveløsladt da han dræbte to Beardslee blev dømt til døden for to drab i Californien i 1981. Her skød han den 19-årige Stacey Benjamin og skar halsen over på den 23-årige Patty Geddling. Han var på daværende tidspunkt prøveløsladt for et drab i 1969 på en ung kvinde i Missouri, som han havde mødt på en bar og efterfølgende dolket og kvalt. Beardslees advokater havde anmodet guvernøren om at omstøde dødsdommen til en livstidsstraf, med henvisning til, at Beardslee var mentalt forstyrret under drabene. Men i et fem sider langt svar beskrev Schwarzenegger i detaljer brutaliteten i Beardslees tre drab, og afviste at vise ham nåde. 640 dødsdømte fanger Californien, USA's mest folkerige delstat, har 640 dødsdømte fanger i fængslerne - flere end nogen anden delstat i landet. Imidlertid eksekveres dødsdommene sjældent i Californien - sidst var i januar 2002. Beardslee er den 11. fange, der er blevet henrettet i Californien, siden delstaten genindførte dødsstraffen i 1978 og havde siddet på dødsgangen siden 1984.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























