Rice: Nu er tiden kommet til diplomatiet

USA's kommende udenrigsminister Rice siger, at tiden nu er moden til diplomati og internationalt samarbejde - ikke mindst med EU. - Foto: AP
USA's kommende udenrigsminister Rice siger, at tiden nu er moden til diplomati og internationalt samarbejde - ikke mindst med EU. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De udfordringer, verden står over for i dag, er lige så store som i tiden lige efter Anden Verdenskrig. Ifølge USA's formentlig kommende udenrigsminister er situationen næsten parallel, og Condoleezza Rice lovede på førstedagen af Senatets godkendelseshøring tirsdag at »bruge amerikansk diplomati til at hjælpe med at skabe en magtbalance i verden til fordel for frihed«. Sovjeteksperten Condoleezza Rice er tidligere blevet kritiseret for at hænge fast i et verdenssyn præget af den kolde krig. 'Forpligtelse til at dele frihedens velsignelser' Tirsdag forsøgte hun at vende det til sin fordel, men også at undgå at blive alt for konkret, da hun var til offentlig, tv-transmitteret eksamen for at sætte nuancer og et nyt ansigt på USA's udenrigspolitik. »Amerika og den frie verden er igen involveret i en langsigtet kamp mod en tyranniets og terrorens ideologi, mod had og håbløshed. Vi er nødt til at møde de udfordringer med samme vision, mod og dristige tænkning, som lederne i tiden efter Anden Verdenskrig demonstrerede«, sagde Rice og præsenterede en ny beskrivelse af opdelingen i verden. »Enhver nation, der drager nytte af at leve på den rigtige side af friheden, har en forpligtelse til at dele frihedens velsignelser. Vores første udfordring er derfor at inspirere det amerikanske folk og folk i alle frie nationer til at forenes i fælles sag for at løse fælles problemer«, sagde Rice og nævnte først meget konkret NATO og EU, og derefter »vores demokratiske allierede i Østasien og rundt i verden« som USA's stærkeste partnere. 'Det samlede billede sendte os i krig' Som afgående sikkerhedsrådgiver for præsidenten kunne hun svare på de fleste spørgsmål om fortiden med et »vi«, og som en af præsident George W. Bushs allernærmeste begynde svarene om fremtiden med at fortælle, hvad præsidenten mener. Hun demonstrerede, at hun selv kender detaljerne fra Irak over Venezuela til sidste års amerikanske fodboldmesterskab. Og hun svarede for sig, da hun blev angrebet. Det var især beslutningen om og håndteringen af krigen i Irak, der blev kritiseret. »Det var det samlede billede, senator, ikke bare masseødelæggelsesvåben, der fik os til at gå i krig (...),jeg håber, De vil undlade at betvivle min integritet og antyde, at jeg tager let på sandheden«, sagde Rice under formiddagens mest ophedede ordveksling med den demokratiske senator Barbara Boxer. Men hun lovede at stille dem til ansvar, der tog fejl om Iraks våbenlagre. Tre opgaver for diplomatiet: Under en tidligere pingpong med demokraten Joseph Biden gled Rice ad flere omgange af på Bidens forsøg på først at få hende til at sætte datoer og konkrete delmål for den amerikanske tilbagetrækning fra Irak. Rice skitserede tre opgaver for det amerikanske diplomati:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her