Den irakiske regering erkender, at det i dele af landet bliver umuligt at gennemføre valget 30. januar til en grundlovgivende forsamling. Regeringschef Ayad Allawis melding kommer efter flere ugers voldsom uro i hovedstaden, områderne syd for Bagdad og i millionbyen Mosul i det nordlige Irak. »Fjendtlige elementer vil forsøge at forhindre valget. Der vil være områder, hvor folk ikke vil være i stand til at deltage i valgene, men jeg tror ikke, det vil være omfattende«, sagde regeringschefen onsdag. Justering af dansk styrke Udenrigsminister Per Stig Møller (K) kalder Ayad Allawis beslutning for realistisk. Men valget som helhed skal ikke udsættes, for de demokratiske kræfter skal »ikke give line til terroristerne«, siger han. Under en Irakdebat i Folketinget onsdag vurderede Per Stig Møller, at der kan ske en »justering« af den danske militærstyrke efter valget. Det vil afhænge af den videre udvikling i Irak, hvor forberedelserne til valget forløber roligt de fleste steder. Men onsdag valgte 11 medlemmer af valgkommissionen i byen Tikrit at trække sig tilbage fra valgkommissionen på grund af trusler fra sunnimuslimske grupper, der opfordrer til boykot af valget. Ikke realistisk Regeringschefens vurdering kommer ikke som nogen overraskelse. I sidste uge udtalte den øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Irak, general Thomas Metz, at det ikke vil være realistisk at gennemføre valget i dele af landet. Flere sunnimuslimske ledere i den arabiske del af Irak har allerede opfordret til, at valget bliver helt afvist med henvisning til, at dele af den sunnimuslimske befolkning ikke får mulighed for at deltage. Det afviser både regeringen, USA og shiamuslimske ledere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























