FN accepterede snyd med Irak-program

FN's egne revisorer vidste i flere år godt, at alt ikke kørte helt efter bogen med administrationen af den milliardaftale, der gav Irak lov til at sælge en begrænset andel af sin olie, selv om den var omfattet af en FN-blokade. Den uafhængige kommission, der efterforsker det kritiserede FN-program 'olie for mad', har frigivet 58 interne revisionsrapporter, som peger på de samme tilbagevendende problemer år efter år. Revisionsrapporterne er skrevet i perioden 1996 til 2003 og blev sent søndag frigivet som led i den tidligere amerikanske centralbankchef Paul Volckers undersøgelse af FN-programmet. Private firmaer snød Kritikken udefra har hidtil været fokuseret på Saddam Husseins egen svindel med ordningen. Ifølge forskellige amerikanske undersøgelser tjente han mellem 75 og 125 milliarder kroner på at snyde FN-systemet. Men at dømme efter revisionsrapporterne var der blandt andet også private firmaer i udlandet, der snød sig til flere penge, end de havde krav på. Aftalen mellem FN og Irak skulle sikre, at den irakiske befolkning fik nødvendig mad og medicin, selv om landet var forhindret i at sælge sin olie frit på verdensmarkedet. FN havde et særligt kontor til at administrere ordningen fra New York. Kritik af kontor i Nairobi Men derudover var en række private firmaer hyret til at stå for dele af programmet og overvågningen, ligesom FN-kontoret Habitat i Nairobi havde en andel af budgettet til brug for boligbyggeri i det nordlige Irak. Det er især Habitat og tre private firmaer, der har været udsat for gentagen kritik i FN's interne revision. I revisionsrapporter fra slutningen af 2002 står for eksempel om Habitat, at der er »dårlig ledelse, som kræver øjeblikkelig opmærksomhed«, og at »Habitat har udvist åbenlys forsømmelse over for at efterleve tidligere anbefalinger fra revisionen«. På det tidspunkt havde Habitat kun rettet op på 11 af de i alt 45 problemer, der var blevet påpeget tidligere år, og revisionen vurderede, at fejlene allerede havde kostet 12 millioner kroner og kunne blive 60 millioner dyrere, hvis ikke der blev reageret med det samme. Habitat blev blandt andet beskyldt for at have betalt tre millioner i kontanter til byggeinspektører »der ikke udfører noget arbejde« og for at miste millioner på at have skrevet kontrakter, der var unødigt sårbare over for valutaudsving. Høje regninger De tre private firmaer, der er omtalt mest kritisk af revisionen, er hollandske Saybolt, der var hyret til at overvåge Iraks lovlige olieeksport, samt britiske Lloyds og senere schweiziske Cotecna, der skulle inspicere de varer, Irak købte for sine FN-kontrollerede oliepenge. Saybolt bliver for eksempel beskyldt for at kræve penge til løn til flere medarbejdere, end firmaet faktisk havde på opgaven. Der bliver påpeget lignende problemer for Cotecnas regninger til FN, mens Lloyds ifølge FN's revisorer har skrevet for høje regninger blandt andet ved at bogføre flere arbejdsdage, end deres inspektører har haft. Kritik af Annan Efterforsker Paul Volckers kontor roser generelt revisorerne i den erklæring, der er offentliggjort sammen med de 58 gamle revisionsrapporter. Men det fremgår også, at revisorerne ikke har fokuseret på at afdække fejl i administrationen i FN's hovedkvarter. Volcker ventes senere denne måned at offentliggøre en foreløbig rapport om hele 'olie for mad-programmet. Den amerikanske kongres har sideløbende mindst fem undersøgelser af FN-programmet, og en republikansk senator konkluderede allerede i december, at FN's generalsekretær Kofi Annan burde træde tilbage som følge af sagen, blandt andet fordi Annans egen søn har været ansat i det kritiserede firma Cotecna. Annan har selv afvist at konkludere noget, før Paul Volckers rapport er klar, og han har foreløbig fået afmålt opbakning fra USA's præsident George W. Bush.