Den thailandske regering har forsikret udviklingsminister Bertel Haarder (V) om, at ingen af de danskere, der er omkommet i Thailand, vil blive begravet midlertidigt i lokale massegrave uden at de er blevet registreret og identificeret. Thailandske forsikringer Forsikringen kommer efter forlydender om, at ofre for flodbølgekatastrofen 26. december bliver og er blevet begravet anonymt i massegrave nord for feriestedet Phuket. »Vi fik forsikringer om, at vi kan være fuldstændig rolige, hvad angår massegrave«, siger Haarder til Ritzau. Tidligere i dag har Haarder under et besøg i Phuket haft samtaler med Thailands kultur- og tempelminister, Khunying Dhipavadee Meksawan. Ingen plads i lighusene Haarder siger videre, at anbringelsen af omkomne i særlige massegrave er en midlertidig foranstaltning, der skyldes, at de thailandske myndigheder ikke har andre steder at anbringe de mange døde. »Der har ganske enkelt ikke været plads i lighusene«, siger Haarder, der besøger feriestederne Phuket og Khao Lak i forbindelse med hjemrejsen fra topmødet i går i Indonesiens hovedstad, Jakarta. En række lande, heriblandt Sverige, Norge, Holland og Tyskland, har tidligere rettet formel henvendelse til de thailandske myndigheder for at få en forklaring på forlydender i visse medier om, at omkomne, vestlige turister efter flodbølgekatastrofen er blevet anbragt i massegrave.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























