»Man spørger sig selv: Hvor er folk henne«, siger Kofi Annan, FN's generalsekretær, efter at have overfløjet katastrofeområdet i Aceh-provinsen på Sumatra i helikopter. Annan var tydeligt rystet. De værste ødelæggelser Især over det, han har set i provinsbyen Meulaboh, en større provinsby med 120.000 indbyggere, som i dag er så godt som totalt smadret. »Jeg må sige, at jeg aldrig før har set så store ødelæggelser. Kilometer efter kilometer«, siger Kofi Annan. Overvældende elendighed FN anslår, at 40.000 mennesker mistede livet i Meulaboh, da flodbølgen ramte byen med stor kraft om morgenen anden juledag. Meulaboh ligger på vestsiden af Sumatra, blot 150 km fra det undersøiske jordskælvs epicenter. Også præsidenten for den asiatiske udviklingsbank, Tadao Chino, som var med Annan på turen, var synligt påvirket af det syn, der havde mødt dem. »Jeg er overvældet over den elendighed, jeg lige har set med egne øjne«, siger Tadao Chino. 'Ukuelighed' Meulaboh har været stort utilgængelig siden katastrofen for 12 dage siden, og først for få dage siden nåede den første nødhjælp frem om bord på amerikanske militærhelikoptere. Annan har hæftet sig ved, at de overlevende er begyndt at genopbygge deres tilværelse. »Vi så folk, der var i gang med at samle stumperne af deres liv sammen igen. Og det fortæller os noget om den menneskelige ånds ukuelighed. Men folk skal have hjælp til at genopbygge deres huse, og de skal bruge hjælp til at bygge deres både, så de kan genoptage fiskeriet«, siger Kofi Annan. Sort hul syd for Meulaboh Mere end 100.000 er omkommet i flodbølgen i Aceh-provinsen. Og oplysningerne om, hvad der er sket i kystområdet syd for Meulaboh, er fortsat sparsomme. »Vi har ingen oplysninger overhovedet om, hvad der er sket syd for Meulaboh. Det er en stor bekymring«, siger FN's nødhjælpschef i Banda Aceh, Michael Elmquist. Satellitbilleder af området viser et »område, der før var land, nu er helt under vand«, siger Elmquist. Landsbyer væk Der er fortsat mindst 20.000 personer, der har desperat brug for nødhjælp. En amerikansk pilot, der har fløjet nødhjælp til området, siger, at adskillige landsbyer er fjernet fra landkortet. De indonesiske myndigheder har bekræftet yderligere 7.000 ofre for flodbølgen, så det samlede antal ofre nu er godt 103.000. Næsten alle omkomne var fra Aceh-provinsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























