Tusinder og atter tusinder af mennesker har mistet livet under flodbølgekatastrofen. Hele landsbyer er udslettet, og også en af verdens ældste etniske grupper risikerer at uddø som følge af katastrofen. Bopladser skyllet væk Onge-folket har eksisteret siden stenalderen, og dens folk lever som den gang stadig som samlere og jægere. Onge-folket, der er bosat på de små indiske øgrupper Andamanerne og Nicobarene, overlevede i første omgang de enorme vandmasser, der væltede ind over øerne, men deres bopladser og hele deres eksistensgrundlag er blevet skyllet ud i havet. Derfor frygter antropologer, at den unikke etniske gruppe vil forsvinde. Myndighederne siger, at størstedelen af onge-folket er i sikkerhed, men 25 af de i alt 100 medlemmer af gruppen ved man ikke, hvor er. Bevarede frihed De oprindelige folk på øerne inddeles i to grupper: ongere, sentinelesere, jarawaere og andamanesere af negroid oprindelse på Andamanerne samt shompenere og nicobaresere af mongoloid oprindelse på Nicobarerne. Myndighederne har forsøgt at levere nødhjælp til stammerne, men helikoptere er blevet mødt med sten, bue og pil, når de forsøgte at lande. Derfor er der endnu ikke bragt hjælp til flere stammer.
Urfolk i fare for at uddø
Lyt til artiklen