Jordens ydre skal tilpasse sig hele tiden. Nogle gange i ryk. Det var, hvad der skete med oceanskorpen, der udløste katastrofen i adskillige lande i Asien. De såkaldte lithosfæreplader i Det Indiske Ocean tilpassede sig ved at glide ind under hinanden og fik jordpladernes kanter til at 'hoppe' ti meter op i sammenstødszonerne. »Sætninger i jordskorpen, som udløser jordskælv, finder sted i op til 700 kilometers dybde, men i det aktuelle tilfælde skete bevægelserne tættere ved overfladen«, oplyser lektor ved Geologisk Museum Erik Schou Jensen. »Vandet blev så at sige skubbet af den pludseligt opståede ti meter høje fjeldryg, som blev dannet under havoverfladen. Og det udløste den chokbølge, der strakte sig over en bredde på 1.000 kilometer, og som bevægede sig på overfladen med en hastighed på 700 kilometer i timen«. Erik Schou Jensen tilføjer, at der under skælvet og udviklingen af flodbølgen eller tsunamien, der på japansk betyder havnebølge, blev udviklet energier svarende til 10.000 af de atombomber, der blev kastet over Hiroshima under Anden Verdenskrig. »Flodbølgerne udviklede sig som ringe i vandet med de første som de kraftigste. Der vil altid komme nogle såkaldte efterskælv efter selve jordskælvet, men det vil ikke udvikle tsunamier i samme størrelsesorden, som det var tilfældet i søndags«, siger han. Erik Schou Jensen betegner katastrofen som en af de største af sin art inden for de seneste hundrede år.