Thailand siger stop for turister til katastrofeområder

Hold jer væk fra Phuket og Koh Phi Phi, lyder det fra de thailandske turistmyndigheder. - Foto: AP
Hold jer væk fra Phuket og Koh Phi Phi, lyder det fra de thailandske turistmyndigheder. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mens de redningsarbejdere har travlt med at tælle de døde efter søndagens flodbølge i Phuket i Thailand, forsøger nye turister fortsat at komme til katastrofeområdet. Derfor opfordrer de thailandske turistmyndigheder alle rejsende som har reserveret hotel i de berørte områder til at blive hjemme. Opfordringen er især henvendt til de skandinaviske rejseselskaber, der normalt sender de rejsende af sted direkte til strandhotellerne i Sydthailand. Det skriver den thailandske avis 'The Nation'. Den thailandske regering stiller fly til rådighed for turister, der vil hurtigt ud. Danske turister har kurs mod Phuket Så sent som i går var danske rejsende på vej til Phuket, som er blevet alvorligt ramt af flodbølgen. Men i dag har de to største danske rejseselskaber Star Tour og My Travel besluttet at aflyse alle rejser til Phuket og de øvrige katastroferamte områder i det sydlige Thailand og Sri Lanka indtil udgangen af januar. Flere af hotellerne i området er ødelagte efter vandmasserne raserede store kyststrækninger i det sydlige Thailand, og derfor risikerer turisterne at blive nægtet adgang til området. »Situationen er kaotisk for de turister, der har reserveret hotel på de katastroferamte destinationer«, siger en Pornsiri Manoharn, der er vicedirektør i hos den thailandske turistorganisation, til The Nation. 13 danskere, der opholdt sig på Phuket savnes fortsat, oplyser udenrigsministeriet. I et forsøg på at hjælpe de turister, som er kommet til skade ved katastrofen eller som har mistet deres ejendele har myndighederne booket hoteller i Bangkok og i det nærliggende Pattaya. Hoteller er raseret Intet er som det plejer at være at være på Phuket, hvis badestrandene hvert år tiltrækker op imod tre millioner udlændinge. Turistkontorets opgaver er i øjeblikket overtaget af det lokale politi. Det menes at ti hoteller i Patong på Phuket er blevet ødelagt, mens mellem 70 og 80 hoteller i strandområdet Phang Na er lagt i ruiner. Omkring 50 resorts på den lille ferieø Koh Phi Phi er blevet raseret, mens ti hoteller i Krabi er blevet beskadiget. »Vi vil naturligvis ikke sende folk afsted, hvis der ikke er noget at komme ned til, eller hvis der er den mindste risiko ved være i området. Så må vi se, hvordan det ser ud, når vi kommer til udgangen af januar«, siger salgsdirektør hos My Travel, Jan Vendelboe. Folk, der skulle have været af sted, får pengene igen eller tilbud om at ændre rejsemål.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her