Krav om flere danske soldater til FN-operationer

Lyt til artiklen

Som medlem af FN's Sikkerhedsråd får Danmark et betydeligt medansvar for fred og sikkerhed i verden. Derfor har Danmark også en særlig forpligtelse til at lade handling følge ord og sende flere danske soldater ud under FN's blå flag. Også i Afrika. Underskrift på checken Det siger chefen for FN's fredsbevarende styrker, FN's vicegeneralsekretær Jean-Marie Guéhenno, i et interview med Ritzau forud for Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådet den 1. januar 2005. »Politisk set er det ikke et godt arrangement, hvis man har én gruppe lande, der skriver under på checken og en anden gruppe lande, der bidrager med kød og blod. De, der bidrager med kød og blod, føler det ubehageligt og med god grund. For de har en fornemmelse af, at de udsættes for farer og risici, mens andre betaler. Og de ønsker ikke at blive betragtet som lejesoldater«, siger Jean-Marie Guéhenno. Glad for økonomisk bidrag Han understreger, at han er meget glad for de store finansielle bidrag, Danmark og EU samlet set yder til FN's fredsbevarende operationer. Danmark har erklæret, at det under medlemskabet blandt andet vil gøre en særlig indsats inden for konfliktløsning og for Afrika. Men i de seneste år har Danmark kun deltaget i FN's fredsbevarende operationer med et beskedent antal militærobservatører og politifolk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her