Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, er blevet rystet af to voldsomme eksplosioner. Samtidig blev der rapporteret om skudvekslinger nær det saudiarabiske indenrigsministerium. Saudiarabiske sikkerhedsstyrker lukkede vejene, der fører hen til al-Maazar distriktet, hvor det saudiarabiske indenrigsministerium og Intercontinental Hotel ligger. Eksplosionerne fandt sted få timer efter, at de saudiarabiske sikkerhedsstyrker havde skudt og dræbt en bevæbnet mand i Riyadh under en ny skudveksling med formodede terrorister. Vidner sagde, at eksplosionerne kunne høres to kilometer væk.
To kraftige eksplosioner i Saudi-Arabiens hovedstad
Lyt til artiklen