Den seneste store ulykke skete i oktober. En 900 kvadratmeter stor fabrik i Guangxi-provinsen eksploderede med 34 døde og 55 sårede til følge. Det var blot én af en lang række dødsulykker. Fra 1985 til 2003 skete der 8.448 eksplosioner i den kinesiske fyrværkeriindustri, der producerer omkring 90 procent af verdens fyrværkeri. Det er et gennemsnit på 445 om året eller mere end én eksplosion om dagen. Skal man tro de officielle statistikker, omkom 249 som følge af eksplosioner i 2003, men de virkelige tal er sandsynligvis meget højere. Skjuler ulykker Når en ulykke indtræffer, vil de lokale myndigheders som regel straks søge at skjule det. I marts 2001 døde 42 mennesker, heraf 37 børn, da en skole i Jiangxi eksploderede. Børnene var blevet tvunget til at fremstille kanonslag for at finansiere deres skolegang. De lokale partitjenestemænd nægtede ethvert kendskab til skandalen og skød skylden på »en gal bombemand«. Men takket være omfattende undersøgelser og hjælp fra de rådvilde forældre kom sandheden endelig frem, og den daværende kinesiske ministerpræsident, Zhu Rongij, blev tvunget til at fremsætte en officiel undskyldning, fordi myndighederne ikke havde kunnet forhindre ulykken. I december 2001 skete det igen - i samme provins, men på en anden fabrik. Eksplosionen forvandlede et område på flere hundrede kvadratmeter til brændt jord, bygningerne blev jævnet med jorden, og vinduer inden for en radius af flere kilometer blev sprængt itu. Det første, lokalpolitikerne gjorde, var at sætte vejspærringer op, bemandet med politi og sikkerhedsfolk. De fik ordre til at stoppe alle journalister, der forsøgte at skaffe sig adgang til ulykkesstedet. Det officielle kinesiske nyhedsbureau offentliggjorde senere et dødstal på 20, hvilket beboerne i området kaldte absurd, idet de henviste til eksplosionens omfang og det antal arbejdere, der normalt er ansat på kinesiske fabrikker. Strenge straffe Året efter besluttede provinsledelsen at indstille al produktion af kanonslag og fyrværkeri i Jiangxi i to år. Strenge straffe er nu blevet indført i hele landet. Hvis man dømmes for at fremstille fyrværkeri illegalt, risikerer man mellem tre og ti års fængsel - og sågar dødsstraf, hvis overtrædelsen er alvorlig. Men det sker sjældent. Den farligste produktion foregår i små familieforetagender oppe i bjergene. Der har bønderne i årevis kombineret det hårde arbejde i markerne med produktion af kanonslag. I Jiangxi har industrien 700 rygende år på bagen. Krudt er en kinesisk opfindelse, og allerede fra begyndelsen har man brugt krudt til at fremstille kanonslag - det var europæerne, der begyndte at bruge krudt til krigsførelse. Ved det kinesiske nytår affyres der kanonslag og fyrværkeri i et omfang, der får det europæiske nytår til at fremstå som en stor fuser. Familiefabrikkerne leverer ofte til det lokale marked, som ikke har råd til dyre, lovligt producerede kanonslag. Ifølge en undersøgelse foretaget af arbejdstilsynet i Hebei er der 35.000 arbejdere ansat på de illegale fabrikker i provinsen - mere end dobbelt så mange som på de godkendte fabrikker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























