Fem svenske søskende blev juledag genforenet med deres mor i byen Kungsbacka i det sydvestlige Sverige efter at have været bortført af deres far til Gaza i seks måneder. Elizabeth Krantz kaldte det den bedste julegave, hun nogensinde havde fået, efter at være blevet genforenet med sine tre døtre og to sønner på mellem seks og 16 år. Fader sluooer for retsligt efterspil Børnenes far, Ismail Nowajah, som er svensk statsborger, indvilgede i at lade børnene komme hjem fra Gaza By i de palæstinensiske områder, hvor de har boet med hans søster. Ifølge den svenske anklagemyndighed slipper faderen for sigtelser, men det er uvist, hvorvidt han får lov til at se sine børn i fremtiden. Sagde han skulle på ferie Ismail Nowajah rejste i juni med børnene til Gaza. Til moderen havde han sagt, at han tog på ferie med dem til Egypten. To dage senere ringede han til Elizabeth Krantz og sagde, at hun aldrig ville få børnene at se igen.
Svensk mor genforenet med sine børn efter bortførelse
Lyt til artiklen