Dronning Elizabeth II brugte sin tv-transmitterede juletale til at opfordre til religiøs og etnisk tolerance. Forskelighed er 'en styrke, ikke en trussel', sagde den 78-årige britiske monark i sin årlige tale til nationen. 'Følg religionens budskaber' Samtidig sagde hun i et særligt budskab til de britiske soldater, der gør tjeneste i udlandet, specielt i Irak, at de står foran et meget krævende år. »I disse dage er religion og kultur meget i medierne, normalt som værende en kilde til forskelighed og konflikt i stedet for noget, der bringer folk sammen. Det ironiske er, at alle religioner siger noget om tolerance og respekt for andre«, påpegede hun. Ros til soldater Til soldaterne sagde hun, at hun er stolt af den måde, de har tacklet udfordringer på. »Konflikten i Irak har domineret overskrifterne hjemme. Jeg er klar over, at mens I er udstationeret dér, arbejder andre utrætteligt mange andre steder. Hvor end I er, takker jeg for jeres tjeneste i år og sender hver og én gode ønsker for julen og det nye år«, sagde dronningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























