En bilbombe uden for et shiamuslimsk partis hovedkvarter i Iraks hovedstad, Bagdad, har kostet mindst ni mennesker livet. 39 andre blev kvæstet ved angrebet uden for hovedindgangen til hovedkvarteret for Det Øverste Råd for Islamisk Revolution i Irak (SCIRI). »Bilen eksploderede ved indgange til kontoret - nær receptionen. Adskillige vagter og kontoransatte er bragt til hospitalet«, oplyser en talsmand for partiet. Ingen topfolk ramt Ifølge repræsentanter for SCIRI blev partileder Abdul-Aziz al-Hakim ikke ramt under angrebet - ligesom ingen andre medlemmer af partiets ledelse blev dræbt eller såret. SCIRI blev dannet i eksil i Iran, mens Iraks væltede diktator Saddam Hussein havde magten i Irak. Godt valg Det forventes, at partiet vil få et godt resultat ved landets parlamentsvalg 30. januar - især hvis store dele af landets shiamuslismke majoritet går til stemmeurnerne. I de seneste uger er volden og attentaterne mod politiske mål blevet forstærket - og den irakiske overgangsregering forventer, at volden vil eskalere op til valget.
Bombe mod partikontor koster ni livet
Lyt til artiklen