Massiv overvågning af ukrainsk valg

De to kandidater Viktor Janukovitj og Viktor og Jusjtjenko dystede forleden i en tv-duel, hvor valgsvindelen igen blev bragt på bane. - Foto: AP
De to kandidater Viktor Janukovitj og Viktor og Jusjtjenko dystede forleden i en tv-duel, hvor valgsvindelen igen blev bragt på bane. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Der er kun få dage tilbage, før Ukraine 2. juledag vælger præsident i det omvalg, der blev dekreteret af landets højesteret efter omfattende svindel i forbindelse med valget 21. november. De to kandidater Viktor Janukovitj og Viktor Jusjtjenko krydsede forleden klinger i en direkte tv-duel, hvor de beskyldte hinanden for at ville splitte landet. »Det er deres skyld, at dette land ikke har nogen præsident«, lød den hårde anklage fra oppositionslederen Jusjtjenko, mens Janukovitj fastslog, at modkandidaten aldrig ville kunne samle landet. Observatører fra Australien Valget bliver ét af de bedst overvågede nogensinde med omkring 10.000 udsendte valgobservatører fra hele verden. Udenlandske valgobservatører er på vej til Ukraine for at overvåge præsidentvalget den 26. december og sikre, at omvalget ikke bliver ramt af ny svindel, skriver Ritzau. Officielt er foreløbig 8.500 udenlandske valgobservatører registreret. Men en række græsrodsorganisationer fra især Polen og Canada har sendt egne folk afsted. 17 danske valgobservatører er i Ukraine, de fleste for OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde. Sverige sender 70. Observatørerne kommer fra hele verden, og enkelte kommer så langt væk som fra Australien. Jusjtjenko fører Ved den stærkt omdiskuterede anden runde af præsidentvalget 21. november var der knap 5000 udenlandske valgobservatører på plads ved valgsteder rundt om i Ukraine. De konkluderede, at valget var præget af omfattende valgsvindel til fordel for det siddende autoritære styres kandidat, premierminister Viktor Janukovitj, som også blev erklæret for officiel vinder af valgt af den centrale valgkommission. Meningsmålinger viser, at modkanidaten Viktor Jusjtjenko er i spidsen med op mod ti procentpoint, og det har sat sit præg på hans kampagne, som har brugt mere tid på at positionere ham som landsfader og bredt samlende figur end på at angribe modkandidaten, ministerpræsident Viktor Janukovitj, der af mange nu anses for chanceløs.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her