To store portrætter af journalisterne Christian Chesnot og Georges Malbrunot har de seneste 124 dage dækket facaden på rådhuset i Paris og mindet de forbipasserende om de to journalisters skæbne som gidsler i Irak. Nu er portrætterne blevet taget ned: Christian Chesnots og Georges Malbrunots mareridt var slut. Modtaget af præsidenten Efter flere måneders forhandlinger lykkedes det mandag franske agenter i Bagdad at overtale gidseltagerne til at løslade de to reportere, der onsdag blev modtaget af præsident Jacques Chirac på en militær flyveplads uden for Paris efter flere timers flyrejse fra Bagdad. Familie og venner var også til stede, og Georges Malbrunots kæreste havde julegaven med: »Han skal have et stort, stort kys«, jublede Sylvie Cherpin. Også i medierne og blandt politikere dominerede glæden og lettelsen. Men allerede onsdag aften bebudede en af Socialistpartiets ledere en række spørgsmål om regeringens til tider usikre håndtering af gidseldramaet. Journalisterne blev sammen med deres chauffør bortført 20. august nær byen Latifiya 30 km fra Bagdad. Undervejs for at dække oprør Siden har de franske myndigheder, snesevis af agenter fra det franske efterretningsvæsen og eksperter i arabiske forhold uden held forhandlet med mellemmænd og repræsentanter for forskellige oprørsgrupper om løsladelse af de to reportere og deres chauffør, der i november blev befriet af amerikanske soldater i Fallujah. De to journalister var på vej til Najaf for at dække oprøret mod de amerikanske tropper i byen, og i en tale til det franske folk mindede præsident Jacques Chirac om pressens store rolle og betydning. »De risikerede deres liv for ytringsfriheden og for andre menneskers ret til at blive informeret«, sagde han om de to journalister og deres kolleger, hvoraf flere har mistet livet som gidsler. Muslimer tog afstand fra gidseltagning De muslimske organisationer i Frankrig fordømte enstemmigt bortførelsen, og en delegation fra deres fælles råd rejste 2. september til Bagdad for at forhandle med religiøse og politiske ledere. Muslimerne i Frankrig tog også skarpt afstand fra bortførernes krav om, at Frankrig skulle afskaffe loven om forbud mod religiøse symboler, herunder kors og tørklæder, i de offentlige skoler. I det hele taget har de franske myndigheder haft svært ved at forstå organisationens motiv. Frankrig var fra starten modstander af krigen i Irak, og organisationen nævnte i går i en erklæring, at Frankrigs holdning til krigen er en af forklaringerne på løsladelsen.