En blev dræbt og fem alvorligt såret, da en mand i bil, angreb adskillige mennesker over en strækning på knap ti kilometer. Manden, der tilsyneladende er mentalt forstyrret, kørte rundt til forskellige steder i det nordlige London. Ifølge politiet sprang han flere gange ud af bilen og angreb på må og få de mennesker, der gik på fortovet, hvorefter han kørte videre. 58-årig mand dræbt Den dræbte mand, der ifølge BBC News var 58 år, kendte tilsyneladende ikke angriberen. Han blev overført til hospitalet efter angrebet, men døde kort efter ankomsten. Yderligere fire mænd på henholdsvis 33, 49, 50 og 76 blev ligeledes kørt til hospitalet med adskillige stiksår. Deres tilstand betegnes af lægerne på hospitalet som stabil. Også en 20-årig kvinde blev stukket ned, men også hun meldes nu uden for livsfare. Anholdt nær hjemmet Ifølge politiet deltog mere end 100 politifolk i jagten på den sindsforvirrede mand. Alligevel lykkedes det først politiet at anholde manden nær hans hjem en time efter de første angreb. Det vides endnu ikke, hvad der var motivet for angrebene, men politiet fortæller, at overfaldsmanden har en længere historie med dårligt mentalt helbred.
Mand amok med kniv i London
Lyt til artiklen