De selverklærede gerningsmænd bag tirsdagens bombeangreb i den irakiske by Mosul advarer nu om, at de vil udføre nye aktioner i dagene omkring jul og nytår mod både amerikanske og udenlandske styrker. Det oplyser en kilde fra det sydkoreanske forsvarsministerium til nyhedsbureauet Reuters. Hun siger, at Sydkorea har modtaget advarslen fra de kurdiske regionale myndigheder i Irak. Sydkorea tredjestørst i Irak Sydkorea har de seneste uger øget sit kontingent i Irak til 3.600 soldater, alle i og ved den kurdiske by Erbil. Det gør den sydkoreanske Zaitun-enhed (ordet er arabisk for Oliven) til den tredjestørste udenlandske styrke i Irak, kun overgået af USA og Storbritannien. Ifølge kilden skulle advarslen være kommet fra en af de største og mest effektive oprørsbevægelser i Irak, Ansar al-Sunna. Navnet, der betyder Sædvanens Støtter, markerer den som en sunnimuslimsk gruppe. Grupper som denne prøver bevidst at definere konflikten i Irak som en religionskrig mellem kristne og muslimer - noget, der er blevet afvist af de moderate muslimske ledere i Irak. 'Martyrmission' i Mosul Ansar Al-Sunna har tidligere taget skylden for drabet på 12 fattige nepalesiske arbejdere i august. Og torsdag tog gruppen skylden for den selvmordsbombe, der tirsdag dræbte 18 amerikanere og 4 irakere i et amerikansk messetelt ved Mosul. Gruppen betegnede det som »en martyrmission mod den hedenske besættelsesmagt«. Det amerikanske militær har ikke officielt fastslået, at der var tale om en selvmordsbombe. Men det blev torsdag anset for næsten sikkert, at det var lykkedes en bombemand at infiltrere basens civile irakiske ansatte. Det fik militæret til at skærpe sikkerhedsreglerne på baserne, der ofte har hundredvis af irakiske medarbejdere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























