Franske medier gætter på prisen

De franske medier tror ikke på regeringens forsikringer om, at løsladelsen mandag af to franske gidsler i Irak skete uden betaling eller politiske modydelser. Interessen koncentrerer sig især om Frankrigs Mellemøst-politik og forhold til Irak. De to tidligere gidsler, journalisterne Georges Malbrunot og Christian Chesnot, ankom tirsdag aften til Frankrig efter 124 dages fangenskab hos organisationen Den Islamiske Hær i Irak. Denne organisation står bag en række andre gidseltagninger, der i flere tilfælde er endt med gidslernes død. Har ikke lidt overlast De to franske journalister har ikke lidt fysisk overlast, oplyste de ved ankomsten til Paris. Efter modtagelsen blev de indlogeret hos det franske efterretningsvæsen DGSE, som allerede torsdag begyndte at afhøre dem. Målet er at få så meget som muligt at vide om kidnapperne og deres organisation. Efterretningstjenestens agenter har i månedsvis forhandlet med mellemmænd og udsendinge fra Den Islamiske Hær i Irak. Det store spørgsmål er nu, hvad Frankrig har betalt for de to journalisters løsladelse. »Vi vidste, at gidseltagerne ikke krævede en løsesum. Hvis vi havde betalt, ville vi ikke holde det skjult«, lød det kontante svar fra forsvarsminister Michèle Alliot-Marie torsdag på tv-kanalen France 2. Det er i sig selv usædvanligt. Men har franskmændene så givet politiske indrømmelser - og til hvem? USA medvirkede Tirsdag understregede premierminister Jean-Pierre Raffarin, at hverken USA eller den irakiske regering kendte til de franske agenters aktion i forbindelse med befrielsen. Men flere franske aviser skrev torsdag, at et stort fransk militærfly ikke kan lande og lette fra Bagdads lufthavn uden amerikansk tilladelse. Amerikanerne vidste besked, og det var amerikanske soldater, der sidste måned befriede de to journalisters chauffør under kampene om byen Fallujah. Derimod er det sandsynligt, at den irakiske regering ikke var orienteret. Frankrig ser med den dybeste foragt på den amerikansk-indsatte irakiske regering. Den har ikke den ringeste folkelige legitimitet, hedder det i Paris, hvor man konsekvent omtaler premierminister Allawi som tidligere CIA-agent. Men Allawi, der trods mange år i opposition har gode bekendte i den styrtede præsident Saddam Husseins Baath-parti, har måske spillet en rolle alligevel, mener flere franske eksperter. For ganske vist er Den Islamiske Hær i Irak overvejende sammensat af yderligtgående sunnimuslimer. Men de bliver støttet af tidligere Baath-folk og tidligere højtstående medlemmer af den irakiske efterretningstjeneste, som Allawi og kredsen omkring ham har et godt kendskab til. Medløb til Allawi Det er en kendsgerning, at Frankrig i de forløbne måneder - siden bortførelsen af de to journalister - har holdt igen med angreb på Allawi på trods af, at han og USA befinder sig i både en militær og politisk blindgyde. Har det været prisen for støtte fra Allawis side, spørger f.eks. dagbladet Le Parisien. Syrien, hvis regering har tætte forbindelser til de fortsat meget aktive Baath-miljøer i Irak, har sandsynligvis også deltaget i forsøgene på at få en dialog i gang mellem franske agenter og Den Islamiske Hær i Irak. Også her er det påfaldende, at den tidligere så stærke franske kritik af Syriens reelle kontrol med Libanon har været stærkt nedtonet i de seneste måneder, skriver dagbladet Le Figaro. Friere rolle i Mellemøsten Avisens Mellemøst-ekspert konkluderer, at Frankrig med gidslernes løsladelse nu får friere hænder i Mellemøsten. Frankrig vil igen lade høre fra sig i Irak, når den politiske udvikling i landet går ind i en ny fase efter valget 30. januar næste år, vurderer Mellemøst-eksperterne i flere dagblade, og Frankrig vil benhårdt støtte de kræfter i Irak, som kræver USA og andre lande ud af Irak, vurderer eksperter.