Mens det planlagte valg i Irak nærmer sig med hastige skridt, gør irakiske oprørsgrupper alt hvad de kan, for at obstruere valget. Her til formiddag blev tre ansatte i den irakiske valgkommission overfaldet og dræbt i Bagdad. Dræbt på stedet Op mod 30 ukendte gerningsmænd stoppede den politibil, som de tre kørte i, skriver nyhedsbureauet AP. Herefter blev de civilit klædte valgarbejdere slæbt ud af bilen og dræbt på stedet med skud, fortæller øjenvidner ifølge britiske BBC. Efterfølgende blev bilen sat i brand, hvorefter gerningsmændene flygtede. Urolig bydel Angrebet fandt sted på Haifa Street, der ligger i et af de urolige sunnimuslimske kvarterer i den centrale del af Bagdad. Området er i forvejen kendt for at være et af de voldeligste områder i den irakiske hovedstad. Ifølge talsmanden for valgkommissionen var der ingen højtstående medlemmer af kommissionen blandt de dræbte. Truer med boykot I forvejen er valget imødeset med gru blandt Iraks overgangsregering. Adskillige sunnimuslimske grupper har truet med at boykotte valget, og oprørsgrupper har erklæret, at man vil gøre alt for at obstruere valgprocessen. Op mod 130.000 valgtilforordnede er under uddannelse i at betjene de mange valgsteder under valget 30. januar, skriver BBC Online. 12 dræbt af bilbombe Samtidig med overfaldet kostede en kraftig bilbombe i den shiamuslimske by Karbala syd for Bagdad mindst 12 mennesker livet, mens op mod 30 er indlagt, skriver nyhedsbureauet Reuters. Bomben var angiveligt placeret i en bil nær en travl busstation i byen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























