Yukos' datterselskab solgt på auktion

En af Yukos' tankstationer i milliobyen Moskva. - Foto: AP
En af Yukos' tankstationer i milliobyen Moskva. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Et mindre kendt russisk selskab vandt overraskende auktionen over den kriseramte russiske oliegigant Yukos' vigtigste datterselskab, Yuganskneftegas. Baikal Finance Group har købt majoriteten af selskabets aktier med et bud på 260,75 milliarder rubler (52 mia. kr.). Det var ellers ventet, at den statsejede naturgaskæmpe Gasprom ville købe Yuganskneftegas og dermed sikre den russiske regering kontrol med landets energiproduktion. Kun Baikal Finance Group og Gasprom bød på olieselskabet. Skattegæld Yuganskneftegas, der dagligt producerer en million ton olie, hvilket er det samme som hele den amerikanske delstat Texas' produktion, var sat til salg for at få penge til at tilbagebetale Yukos' påståede enorme skattegæld. De russiske myndigheder hævder at have 27,5 million dollar (154 mia. kr.) til gode hos Yukos i manglende skattebetaling og bøder, og det var for at indkræve en del af disse penge, at de russiske myndigheder tvang Yukos til at sætte Yuganskneftegas under hammeren. »Selskabet skylder Rusland enorme beløb, og Rusland har ret til at tage alt, hvad der skyldes«, sagde chefen for det føderale energiagentur, Sergej Oganesjan, forud for auktionen ifølge Ritzau. Politisk hævn Iagttagere mener, at salget i lige så høj grad skyldes, at den russiske præsident Vladimir Putin vil tage hævn over skaberen af Yukos, multimilliardæren Mikhail Khodorkovskij, der har støttet landets politiske opposition og nu sidder fængslet i Moskva. Auktionen over Yuganskneftegas fandt sted, selv om Yukos onsdag ved en domstol i den amerikanske oliemetropol Houston anmodede myndighederne om at lade selskabet gå i betalingsstandsning med henblik på at beskytte det mod kreditorerne. Den amerikanske domstol beordrede efterfølgende en udsættelse på 10 dage af søndagens auktion, men dette valgte de russiske myndigheder altså at se bort fra.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her