Valgobservatører holder sig væk fra Irak

Mere end 50 personer blev dræbt i ved et bombeangreb i byen Najaf. - Foto: AP
Mere end 50 personer blev dræbt i ved et bombeangreb i byen Najaf. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Kun få uger før det irakiske valg er det helt usikkert, om internationale valgobservatører får mulighed for at kontrollere gennemførelsen af valget. En af de organisationer, der normalt koordinerer udsendelsen af observatører flere måneder før valgene, melder allerede fra nu. »Det har ikke engang været diskuteret officielt«, siger vicetalsmand Keith Jinks fra OSCE, der omfatter næsten alle lande i Europa samt USA og Canada. OSCE sendte observatører til præsidentvalgene i USA, Ukraine og Afghanistan, og organisationen beslutter muligvis i morgen at tilbyde observatører til det kommende valg i Palæstina. Politisk uenighed om udviklingen i Irak samt eksplosionen af vold i Irak med blodige attentater i weekend og drab på tre medlemmer af landets egen valgkommission på åben gade søndag, er hovedforklaringen på den internationale tilbageholdenhed. Det er også usandsynligt, at EU organiserer et korps af valgobservatører, og meldingerne fra Den Arabiske Liga har indtil nu været negative. 6.000 valgsteder Hermed er den irakiske valgkommission ene om at kontrollere valget til den grundlovgivende forsamling 30. januar, når 10-14 millioner irakere kan stemme på cirka 6.000 valgsteder. Det risikerer at kaste et tvivlsomt skær over den demokratiske proces i Irak. »Jo flere, der er med til at verificere valget, des bedre, så vi ville gerne have sendt observatører til landet«, siger kontorchef i Udenrigsministeriet, Bo Lidegaard, til Ritzau. Men trods de specielle forhold skal valget gennemføres, mener statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). »Jeg tør ikke love, at valgprocessen under så vanskelige forhold kan leve op til alle de standarder, vi normalt ville kræve af et vestligt valg. Jeg tror nu alligevel, det er vigtigt at holde fast i en proces frem mod et valg«. Statsministeren henviser til, at yderligtgående grupper netop forsøger at hindre valget. Men han vil ikke give noget bud på, om danske politikere skal deltage som observatører. »Det ved jeg ikke. Der er vel ikke taget stilling til, hvem der melder sig til den tjans«, siger han og tilføjer, at situationen omkring internationale valgobservatører er totalt uafklaret. FN sender 25 FN's tilstedeværelse er begrænset til 59 eksperter, der befinder sig i den såkaldt sikre zone i Bagdad. FN vil øge antallet med fire eller fem personer samt vagter fra Fijiøerne, men gruppen af egentlige valgeksperter vil ikke overstige 25, meddelte FN-talsmand Fred Eckhard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her