Den britiske undervisningsminister, Charles Clarke, overtager den tunge post som britisk indenrigsminister forud for det britiske parlamentsvalg næste år. Det sker, efter at indenrigsminister David Blunkett tidligere i dag valgte at træde tilbage. Clarke betragtes som en af sværvægterne i den britiske regering og overtager posten forud for et valg, hvor sikkerhed og kriminalitet ligger de britiske vælgere meget på sinde. Blair roser Blunkett Blunkett, der er en af premierminister Tony Blairs nære allierede, trådte tilbage, efter en skandale med den blinde indenrigsminister i centrum har kørt i de britiske medier i flere uger. Indenrigsministeren beskyldes blandt andet for at have sørget for, at hans tidligere kærestes barnepige fra Filippinerne fik et visum hastet igennem. Blair siger i en kommentar til Blunketts tilbagetræden, at Blunkett har været 'en kraft for det gode i britisk politik'.
Undervisningsminister afløser Blunkett
Lyt til artiklen