Syv marineinfanterister fra den amerikanske hær i Irak blev dræbt i kamp i to separate operationer sent søndag. Operationerne fandt sted i den urolige al-Anbar provins, hvor to af de overvejende sunnimuslimske byer, Falluja og Ramadi, ligger. Mest blodige Ifølge nyhedsbureauet Reuters har det amerikanske forsvarsministerium endnu ikke offentliggjort yderligere oplysninger om angrebet. Angrebet er det mest blodige på amerikanske sopldater i landet siden det omfattende angreb på oprørsbyen Fallujah for en måned siden. Fallujah angribes igen Samtidig er der meldinger om nye uroligheder i netop Fallujah. Amerikanske militærfly har genoptaget bombardementet af byen, hvor marineinfanterister fortsat leder efter oprørere i den sunnimuslimske højborg. Oprørere vender tilbage Under sidste måneds offensiv mod Falluja dræbte amerikanske og irakiske styrker over 1.600 oprørere men støder fortsat på modstand i byen. Den amerikanske hær har endnu ikke overblik over, om de nye kampe skyldes, at flygtede oprørere er vendt tilbage til byen, eller om der fortsat er lommer af modstandsfolk i ruinerne. Endnu ikke sikkert »Der har været sporadiske kampe i Fallujah. Amerikanske styrker har kontrol over byen, men der er endnu hundrede procent sikkert«, siger kaptajn Brad Gordon til Reuters. Med de seneste tab har 1.015 amerikanske soldater - og i alt 1.290 amerikanske statsborgere - mistet livet i Irak. Flere end 10.000 er blevet såret. Syv civile dræbt Også i Bagdad er der meldinger om nye uroligheder. En kraftig selvmordsbombe har dræbt syv og såret mindst 17 civile nær en indgang til den tætbeskyttede 'grønne zone', hvor en række ministerier og regeringsbygninger er placeret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























