USA's spioner skal gennemgå reform

Mere end tre år efter terrorangrebene på USA 11. september 2001 har den amerikanske Kongres endelig vedtaget den reform af efterretningstjenesterne, som af tilhængerne bliver omtalt som den bedste garanti for, at 11. september ikke gentager sig. Mandag vedtog Repræsentanternes Hus efter et langstrakt politisk slagsmål den længe ventede reform. Dermed var vejen banet for, at også Senatet sent onsdag kunne stemme for en revideret udgave af den tekst, senatorerne allerede havde godkendt. Præsident George W. Bush ventes meget hurtigt, at skrive under på den nye lov. Plads i regeringen Dermed skal USA have en ny national efterretningsdirektør, der får plads i regeringen, og som skal koordinere arbejdet i de 15 forskellige kontorer, der tilsammen udgør den amerikanske efterretningstjeneste. De 15 kontorer skal ikke lægges sammen, og ingen bliver flyttet fra de ministerier, hvor de hører til i øjeblikket. Men den nye chef får betydeligt budgetansvar for dem alle sammen, og for første gang får én person ansvaret for at koordinere deres indsats. Antiterrorcenter Desuden skal der oprettes et nyt nationalt antiterrorcenter og et nyt organ til at sikre borgernes rettigheder særligt under krigen mod terror, og der skal sættes flere ressourcer ind på at beskytte landets grænser, herunder en betydelig øget kontrol med både personer og gods, der kommer ind i USA. Blandt andet skal der ansættes yderligere 2.000 grænsebetjente, og hovedparten af udlændinge, der søger om visum til USA, vil skulle igennem et personligt interview. Reformen er i vid udstrækning skrevet efter de anbefalinger, der kom i rapporten fra Kongressens såkaldte 911-kommission. Den har gransket, hvorfor USA's 15 forskellige efterretningstjenester ikke havde nok forhåndsinformation til at forhindre terrorangrebet i 2001. Intern konkurrence En af hovedkonklusionerne var, at de 15 tjenester ikke er gode nok til at deles om deres informationer, men i stedet ofte ligger i intern konkurrence. Desuden er hele systemet indrettet efter den kolde krig. Reformen har fået meget aktiv støtte fra pårørende til amerikanere, der omkom ved terrorangrebene i New York og Washington i 2001. Teorien bag reformen er, at hvis det nye system havde været i brug allerede dengang, ville flykaprerne enten være blevet nægtet indrejse til USA eller sidde fængslet i stedet for at sidde i cockpittet på de rutefly, der blev fløjet ind i World Trade Center og Pentagon. »Vi havde måske kunnet undgå at skulle igennem de forfærdelige oplevelser, vi fik 11. september«, siger den demokratiske senator Jay Rockefeller, der sidder i Senatets efterretningskomité. Andre, især republikanske medlemmer af Kongressen, er mere skeptiske. »Jeg mener, at det er en kæmpe fejltagelse at indføre en national efterretningsdirektør. Det er mere bureaukrati, endnu et lag af regeringen. Det ville ikke have forhindret 11. september, og det vil ikke forhindre en ny 11. september«, siger Ray LaHood, republikansk medlem af Repræsentanternes Hus. Teksten skrevet om Reformen blev vedtaget i Repræsentanternes Hus med 336 stemmer mod 75. Hovedparten af stemmerne imod - 67 - kom fra præsident Bushs republikanske partifæller. Der ville have været endnu flere republikanske nej-stemmer, hvis ikke teksten var blevet skrevet om i sidste øjeblik, så kommandovejen i Forsvarsministeriet forbliver uændret. En gruppe republikanere var bange for, at det nye bureaukrati kunne betyde, at vigtige efterretninger kunne være for lang tid om at nå soldater ved fronten. Spekulationerne om, hvem der får det nye job som national efterretningsdirektør, er allerede i gang. En mulighed er at forfremme Porter Goss, den nyudnævnte chef for den største af efterretningstjenesterne, CIA. Ud over Goss nævnes især en række pensionerede senatorer, der alle har arbejdet med efterretningstjenesterne og indenrigssikkerhed.