Der dukker fortsat overlevende op efter de to ugers kraftige storme i Filippinerne, hvor store områder druknede i mudderskred og oversvømmelser. Efter at have være forsvundet i mere end ti dage, er det lykkedes for redningsarbejdere af hive fire overlevende ud af en bygning, som var dækket af mudder. 3-årig blandt de overlevende De fire klarede sig igennem strabadserne ved at drikke »enhver form for væske, der kom dryppende fra murbrokkerne, forklarer 49-årige Maria Tamares, der blev reddet fri sammen med sit 3-årige barnebarn og to teenagere i byen Real. For at undgå at blive kvalt i mudderet havde de søgt tilflugt i et køkken i den to etagersbygning. Alle fire var meget forkomne og fik straks efter redningen lægehjælp. Stadig mange savnede 751 mennesker savnes fortsat efter de voldsomme regnskyl, mudderskred og tyfoner. Myndighederne har opgjort det foreløbige antal dræbte efter uvejret til 842. Men fundet af de fire i Real har givet håb om, at finde flere overlevende. Filippinernes præsident Gloria Arroyo, kalder ifølge CNN, redningen for et »mirakel«, og siger at redningsfolkene vil fortsætte med at lede efter overlevende. Én af de overlevende siger, at der stadig er flere overlevende tilbage i den smadrede bygning. Byen Real var én af de hårdest ramte af det voldsomme uvejr som ramte Filippinerne, som med jævne mellemrum bliver ramt af tyfoner og storme. I 1991 omkom op mod 5.000 under voldsomme oversvømmelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























