Svenske elever må forhandle om karakteren

De svenske gymnasieelever skal have mere at skulle have sagt. - Arkivfoto: Thomas Borberg
De svenske gymnasieelever skal have mere at skulle have sagt. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Eleverne i Sveriges 9'ende klasser og gymnasiets afgangsklasser, skal have muligheden for at diskutere deres afgangskarakter med læreren. Sådan lyder et forslag fra den svenske undervisningsminister, Ibrahim Baylan, ifølge den svenske avis Dagens Nyheter. Allerede i løbet af foråret skal eleverne kunne kræve, at læreren fortæller dem, hvilken karakter han har tænkt sig at give som slutkarakter, hedder det i forslaget. På den måde får eleven mulighed for at få en begrundelse for karakteren - og er eleven ikke enig i argumenterne, kan eleven kræve en omprøve for at vise, om han eller hun har gjort sig fortjent til en bedre karakter. Elevernes retssikkerhed er til debat Der er allerede i dag i Sverige et krav om, at eleverne skal kende forudsætningerne for, hvordan karaktererne gives, men det mener Ibrahim Baylan ikke er tilstrækkeligt. »Vi kan jo konstatere, at det ikke har været godt nok hidtil. Det er uklart, hvad det kræver at få en bestemt karakter, og det har startet en diskussion om, hvilken retssikkerhed, man har som elev«, siger undervisningsministeren. Rektor skal beslutte ny prøve Føler en elev, at karaktergivningen er uretfærdig, kan eleven ifølge det nye forslag kræve at tage en prøve. Derefter er det så op til rektor på den pågældende skole at beslutte, om der er tilstrækkelig god grund til at lade eleven tage prøven. Forslaget møder kritik fra eleverne Det er endnu uvist om ministerens forslag går igennem, men fra elevorganisationens side møder forslaget kritik. »Forslaget løser ikke problemet med dårlige lærere. De vil stadig ikke føre en dialog med eleverne om afslutningskaraktererne. Med det her forslag er der ingen mulighed for at omstøde den endelige karakter, når den er sat«, siger Seher Yilmaz fra elevorganisationen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her