Taiwan til valg i skyggen af Kina

Lyt til artiklen

Parlamentsvalget i Taiwan er indledt med skærpede sikkerhedsforanstaltninger, efter at en bilbombe for to dage siden eksploderede i hovedstaden Taipei. Favorit til at vinde valget er præsident Chen Shui-bians Demokratiske Progressive Parti, der går ind for uafhængighed af Kina. Kina opfatter øen som en kinesisk udbryderprovins, og har truet med militære reaktioner, hvis Taipei erklærer sin selvstændighed. Håber på afstemning om forfatning Ifølge en meningsmåling kan præsidentens regeringskoalition regne med en mindre fremgang ved valget, men ikke nok til, at regeringen får absolut flertal i parlamentet. Præsidenten håber på en historisk stor sejr, så han kan gennemføre en folkeafstemning om en ny forfatning i 2006. En ny forfatning anses af Kina som ensbetydende med, at Taiwan erklærer sig uafhængigt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her