Den var en noget turbulent modtagelse, der ventede Irans præsident, Mohammad Khatami, da han skulle tale foran 1500 universitetsstuderende i Teheran. I anledningen af den internationale mærkedag for de studerende skulle Khatami tale til de studerende, men i stedet for klapsalver blev han bombarderet af vrede tilråb og fornærmelser fra de studerende, som tidligere har været at regne som Khatamis største tilhængere. Omkring 300 af de 1500 fremmødte udtrykte deres skuffelse over Khatami med slogans som »skam dig, Khatami«, »Khatami, vi har spildt vores stemmer på dig« og »Khatami, vi afskyr dig«. Præsidenten var desuden tvunget til at lytte til stærkt kritiske taler fra de studerende, som pegede på, at det ikke er lykkes for Khatami at få presset sin reformvenlige dagsorden igennem.
Studenter råbte slagord mod Irans præsident
Lyt til artiklen